Akvarelkursus

Nafplion, Grækenland

Underviser ida F. Ferdinand

Underviser: Ida F. Ferdinand

Du mærker tydeligt den græske kultur og tradition når du slentrer gennem de hyggelige, smalle gader i Nafplios gamle centrum. Byen var engang hovedstad i det gamle Grækenland, og de smukke gamle patriciahuse er malet i en skøn pallette af pastelfarver.

Bourgonvilla, jasmin og roser står i krukker over alt foran husene. Alt er holdt med stolthed og kærlighed til byen, og dens indbyggere tager godt imod os der slår os ned i byen for en stund.

Der er caféer overalt hvor vi kan sidde og male, mens vi nyder en klassisk frappé eller espresso, en kold øl eller helt friskpresset appelsinjuice.

Ind imellem caféerne holder den lokale grønthandler til, med årstidens lokale, friske grøntsager. Vi skal også kaste et blik eller to på de overdådige konditorier – hvis du går sukkerkold er hjælpen nær.

Nafplio ligger inderst i en bugt, og på havnen står mændene og fisker til aftenens middag fra molerne. Det er en smuk og livlig havn, udsigten til de omgivende bjerge er fantastisk, og her slår vi os ned med akvarellen for at fange stemningen, farverne og solens leg i vandet. Husk også badetøjet, vi kommer sikkert til at nyde en dukkert eller to fra stranden som ligger længere ude i bugten.

Nafplio er en græsk provinsby, som har storbyens kulturelle atmosfære over sig. Her møder du Grækere som besøger byen når de er i det nostalgiske hjørne og søger væk fra det hektiske liv i Athen. De mange blomsters farver og dufte blander sig med livet i gaderne og på de mange hyggelige torvepladser, og vi slår os ned med farver og pensler på de små cafeer og restauranter som danner rammen om de lokales sociale liv.

Nafplio minder på mange måder om Athens gamle, hyggelige og pittoreske Plaka kvarter, bare i en mindre og mere tilbagelænet udgave. Byen er på mange måder essencen af græsk historie og kultur. Det ses og mærkes overalt, og giver en perlerække af særlige motiver og udfordringer for den nysgerrige maler – alene byens farveskala er i sig selv et studie værd.

Ida Ferdinand er i sit eget kunstneriske arbejde optaget af farver og ornamentik og mønstre, og det er derfor Ida har valgt at dette kursus skal foregå i netop denne by. Ida har gennem sit arbejde som kunstner og rejseskribent fået et omfattende kendskab til den græske gæstfrihed og den græske kultur. Hun glæder sig altid til gensynet med den smukke natur og den afslappede befolkning, som hun møder overalt i Grækenland.

I ugens løb oplever du stedet i intenst nærvær gennem farverne. Vi bor på et hyggeligt, familiedrevet hotel med god beliggenhed i den gamle bydel – et perfekt udgangspunkt for daglige motivjagter, og et dejligt sted hvor du kan trække dig tilbage når dagen slutter.

AKVARELKURSUS MED IDA F. FERDINAND

Kursus starter som altid hver dag kl 9, med undtagelse af en enkelt fridag midt på ugen.

Uanset hvilken slags motiver du foretrækker, så finder du inspiration overalt. Husene, blomsterne, havnen med skibene, byens strand og bjergene i baglandet – Nafplio kalder på fordybelse med akvarel og evt. farveblyanter. Du kan arbejde med at indfange den gode atmosfære i de pittoreske, pastelfarvede gader, det flimrende lys mellem husene og de mange buske og træer – de mange smukke blomster i krukker og på altaner, eller refleksionerne i vandet på molen, udsigten mod de omkransene bjerge … Nafplio har det hele, kun tiden sætter grænser.

Højt over byen ligger gigantiske borgruiner bygget af stormagten Venedig i middelalderen, og udsigten herfra er storslået hvis du ønsker at arbejde med udsigter og horisonter. Det er på alle måder den lange tur værd hvis du har mod på det Gåturen tager en times tid, vi har ikke talt efter, men de siger der er 999 trin derop!

En af dagene arrangerer Ida en udflugt til Epidaurus og Mykene, som ligger ikke langt fra Nafplio. Med privat bus og entre skal du regne med at turen koster ca. 30 €. Udflugten er ikke en del af rejsnes pris, du afregner kontant med Ida når I er ankommet.

Ida har gennem mange år været optaget af farve, ornament og rum, og vil i undervisningen komme med oplæg om akvarellens muligheder baseret på erfaringer fra sit eget arbejde. Hver morgen starter med en fælles introduktion til en opgave i farvelære og formforståelse, som kan bringe dig videre med egne værker, og styrke dit personlige udtryk. 

Ida arrangerer fælles gennemgang af udvalgte billeder et par gange i løbet af ugen, og vi afslutter ugens arbejde med en lille udstilling hvis der er stemning for det. 

På Idas kursus arbejder du på papir, og du kan male med akvarel, farveblyanter, blyant og tørpastel. 

Du kan blande de forskellige medier. Ida foreslår at du vælger en af disse materiale-kombinationer at arbejde med: Akvarel og farveblyant + blyant eller tørpastel + farveblyant.

DU ER VELKOMMEN

Du er velkommen til at kontakte Ida hvis du har spørgsmål vedrørende undervisning og materialer

Ida Ferdinand, tlf.: +45 2618 3969 / ida@ferdinand.dk

FORHÅNDS-TILMELDING

Skriv dig på listen og kom først i køen når vi åbner for tilmelding til dette kursus.

Du får besked når vi kender den præcise periode og prisen - først derefter tager du endelig stilling til om du vil deltage.

Det koster ikke npoget at stå på forhåndslisten, vi kontakter listen i kronologisk rækkefølge.

Akvarelkursus Nafplion

REJSEN

Direkte fly fra Københavns Lufthavn til Athen.

Vi afhentes i privat bus og kører til Nafplion, køreturen varer ca 2 timer.

Hjemrejsen ligeledes med privat bus til lufthavnen i Athen, direkte fly til Københavns Lufthavn.

Underviseren rejser sommetider i forvejen for at planlægge de sidste detaljer for ugens undervisning på stedet. Gruppen vil, så vidt muligt, blive booket ind på flyet sådan at I sidder samlet, så du kommer til at hilse på de andre deltagere når I sidder i flyet.

Underviseren vil, så vidt det er muligt, modtage gruppen ved ankomsten i lufthavnen, eller senest ved check-inn på hotellet.

ANDRE AKTUELLE KURSER MED IDA FERDINAND

Akvarelkursus Paleohora Kreta

Kursusdato: Oktober 2025
Underviser: Ida F. Ferdinand
Afventer periode

Når du tager på akvarelkursus med Ida Ferdinand til Paleohora, kommer du til at bo og arbejde bogstaveligt talt i vandkanten i denne easy-going lille landsby. Det er nemt at komme rundt i området når vi tager på farvejagt med papir og pensler.

læs mere

Møn Retreat Akvarelkursus med Ida Ferdinand

Kursusdato: juni 2021
Underviser: Ida F. Ferdinand

Møns smukke natur har givet inspiration til danske malere siden guldalderen i 1800-tallet, og taler fortsat til kunstnere i dag. Der er en særlig atmosfære på øen, et godt lys og et imødekommende miljø, som alt sammen bliver en del af Ida Ferdinands akvarelkursus.

læs mere