Byens rum og huse – Tegning og Akvarel i København Hanne Ravn Hermansen

Underviser: Hanne Ravn Hermansen

“Jeg tænker meget over arkitekturens udvikling. Arkitekturen varer meget længere, end vi selv gør og er her på jorden, længe efter vi er væk”. Citat Tatiana Bilbao

På Hanne Ravn Hermansens seneste udstilling ”Lonely Houses”, har Hanne fordybet sig i forladte huse, for at fortælle historien om deres tilstedeværelse, både den fysiske og gennem tid.

I arbejdet med værkerne til udstillingen har Hanne registreret og bearbejdet husene, skrællet pudslagene af og transformeret dem. Det er dette studie, denne fordybelse du inviteres til at gå ind i på Hannes kursus i Københavns gader.

Du får 2 dage med tegning og akvarel, hvor temaet er husene, arkitekturen, husenes historie, og samspillet med byen og med de grønne arealer. Hanne har valgt at arbejde med husene og motivkredsen i Nyhavn og Kongens Have, og der sættes tid af til et besøg på Statens Museum for Kunst, hvor Hanne underviser på SMKs billedskole for voksne.

Pak en let rygsæk med dine foretrukne materialer – du kan tegne med blyant, tuschpen, olie- / pastelkridt eller akvarel – eller hvad du foretrækker. Det kan være en god ide at medbringe en lille klapstol, så har du friheden til at sætte dig præcis hvor du vil. Huks også madpakke og drikkevarer, vi holder kun en halv times frokostpause.

Vi mødes første dag i Nyhavn ved det store anker ved Kongens Nytorv. I Nyhavn står husene tæt, de danner en bølgende linje mod himlen som vi vil prøve at fange. Vi tegner nogle af husene, undersøger facadernes udtryk, og fordyber os i detaljen, for at afdække husenes fortælling i tid og sted.

I Kongens Have arbejder vi med skitser og tegninger af de små huse langs haven. Vi arbejder med havens rum, og undersøger hvordan de små huse skiller sig ud, er noget særligt, hvordan de fanger øjet midt i alt det grønne. Når vi forholder os undersøgende til huse som motiver på denne måde, udvider vi vores billedsprog, og du bliver mere tydelig i dit eget personlige udtryk.

Når du tager husene ud af deres kontekst, kan fantasien udfolde sig og skabe nye billeder. Hanne vil guide dig gennem øvelser, hvor du kan arbejde videre med dine motiv-studier, også når du kommer hjem. Skitserne og studierne er små værker i sig selv, og kan eventuelt bruges som oplæg og indgå i større værker og med andre medier, hvis du på et tidspunkt ønsker at bruge dem som oplæg til dit maleri.

På SMK har Hanne udvalgt værker som lægger op til temaet ”Byens Rum og Huse”, her bliver du præsenteret for andre kunstneres måde at bruge byen i kunsten. Museumsbesøget planlægges så der evt. tages hensyn til vejret, hvis det skulle blive aktuelt.

DU ER VELKOMMEN

Du er velkommen til at kontakte Hanne hvis du har spørgsmål vedrørende undervisning og materialer. Pak en let rygsæk med dine foretrukne materialer – du kan tegne med blyant, tuschpen, olie- / pastelkridt eller akvarel – eller hvad du foretrækker. Det kan være en god ide at medbringe en lille klapstol, så har du friheden til at sætte dig præcis hvor du vil. Huks også madpakke og drikkevarer, vi holder kun en halv times frokostpause.

Hanne Ravn Hermansen Tlf. +45 4031 9059 / hrh@email.dk

 

TILMELDING

Tilmeld via online betaling, du følger blot linket herunder.

Din tilmelding er bindende. Hvis du senere bliver forhindret i at deltage er du velkommen til at give pladsen videre til en anden.

Dette gælder også hvis du ønsker at rykke til et andet kursus.

Vi hjælper dig med at sælge pladsen hvis vi har venteliste.

AKTUELLE MALEKURSER & TEGNEKURSER I KØBENHAVN

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.