Københavns åndehuller – Tegnekursus med Pia Fonnesbech

Kursusdato: Ikke planlagt i øjeblikket
Underviser: Pia Fonnesbech

I denne weekend oplever du den gode energi det giver, når du fordyber dig i tegning i byens smukke rum og åndehuller. Du får begge dage desuden en aktuel kunstoplevelse, når Pia afslutter dagen med rundvisning på udstillinger, på museum og galleri.

Du bestemmer selv om du tegner med blyant, kuglepen, kul, akvarel, tusch, pastel- eller oliekridt – eller noget helt andet. Pia udvælger steder som giver dig et rigt udvalg af motivmuligheder, og du får både lejlighed til at lave hurtige øvelser og skitser, og tid til at fordybe dig mere i motivet.

Motivkredsen denne weekend byder på arkitektur, byrum, mennesker i byen, og byens grønne oaser. Uanset hvor meget du tidligere har arbejdet med tegning og skitser, kommer du hjem med små unikke glimt af dine personlige oplevelser, fra steder du har oplevet med stort nærvær.

Tegning er et håndværk der kan bruges i mange sammenhænge i dit kunstneriske arbejde, og det at gå ud i byen og indsamle indtryk på papiret, er et godt supplement og en god forberedelse til den maleriske proces. Skitserne og tegningerne er små værker i sig selv, helt unikke, umiddelbare indtryk, og derfor meget interessante for beskueren.

Pia mødes med gruppen ved indgangen til Botanisk Have ud mod Nørreport, klokken 10. Afhængigt af vejret arbejder vi i og omkring Botanisk Have, Kongens Have, eller H. C. Ørstedsparken. På Israels Plads finder vi også oplagte by motiver, ligesom forhaven ved SMK og Rosenborg Slot byder på gode studier af arkitektur. Hvis vejret driller trækker vi indenfor i Drivhuset i Botanisk Have, eller andre lokationer hvor vi kan arbejde i tørvejr.

Vi tegner frem til kl. 14, kun afbrudt af en halv times frokost. Herefter går vi til dagens udstilling eller galleri, hvor Pia giver en rundvisning og afslutter dagen kl. 16.

Vi anbefaler at du medbringer en god skitsebog af høj kvalitet i A4, eller større. Du bestemmer selv hvilke(t) medie(r) du vil tegne med. Blyant, tusch, kuglepen, og kul er oplagt, du kan også medbringe pastel / oliekridt, de egner sig godt til at tage med i rygsækken på dette kursus.

Hvis du arbejder med akvarel kan det være en god ide at medbringe flere blokke, så du kan lade papiret tørre på blokken, når vi går videre til næste lokation. Kurset egner sig godt til akvarel hvis du vil øve dig i at arbejde frisk og skitse-agtigt, det kan være en god udfordring at give dig selv, hvis du oplever at du nemt kommer til at ”overgøre” arbejdet med akvarel.

Det er en god ide at medbringe en let klapstol eller skammel, så du er fri til at sætte dig hvor du vil i forhold til dit motiv.

Husk også at medbringe egen frokost og drikkevarer, vi holder kun en halv times frokostpause.

Entré til museer og Drivhuset er ikke inkluderet i prisen.

DU ER VELKOMMEN

Du er velkommen til at kontakte Pia hvis du har spørgsmål vedrørende undervisning og materialer.

Pia Fonnesbech Tlf. +45 6080 5233 / piafonnesbech@gmail.com

 

TILMELDING

Tilmeld via online betaling, du følger blot linket herunder.

Din tilmelding er bindende. Hvis du senere bliver forhindret i at deltage er du velkommen til at give pladsen videre til en anden.

Dette gælder også hvis du ønsker at rykke til et andet kursus.

Vi hjælper dig med at sælge pladsen hvis vi har venteliste.

MØDESTED

Vi mødes kl 10 begge dage, ved indgangen til Botanisk Have ud mod Nørreport.

Indgangen ligger på hjørnet af Gothersgade / Øster Voldgade, adressen er Gothersgade 128.

ANDRE AKTUELLE MALEKURSER & TEGNEKURSER I DANMARK

Malekursus Jylland Højer Pia

Kursusdato: Afventer periode
Underviser: Pia Fonnesbech

På Pia Fonnesbechs malekursus i Sønderjylland bor malerholdet på Kiersgaard, og arbejder i Atelier Østershuset. Du har fri adgang til Østershuset hele ugen, og i løbet af ugen giver Pia dig den sparring og inspiration du har brug for, så du kan arbejde frem mod et personligt og originalt udtryk i dit maleri.

læs mere

Malekursus København Sommerworkshop uge 29

Kursusdato: Den 14.-18. juli 2025
Underviser: Pia Fonnesbech

Pias malekursus handler om at hjælpe dig med at finde frem til, og blive bevidst om, dit unikke billedsprog. Du får sparring og inspiration som guider dig hen mod det, der gør dit udtryk personligt og originalt. Pias store erfaring som billedkunstner og underviser gør, at hun hurtigt spotter de ting du ikke selv ser, og du kommer til at opdage nye sider af dit maleri.

læs mere

Malekursus København Sommerworkshop uge 30

Kursusdato: Den 21.-25. juli 2025
Underviser: Pia Fonnesbech

I denne uge har Pias oplæg fokus på mennesket som figur i maleriet og kunsten, eks hele mennesket, kroppen, portrættet, abstraktionen. Du kan som altid arbejde med din egen motivkreds, Pia underviser individuelt med det fokus du vælger. Som oplæg kan du bruge fotos, eller du kan arbejde med parafraser af andre kunstværker, mulighederne er mange

læs mere