Malekursus
Cinque Terre, Italien
Underviser Pia Fonnesbech
Kursusdato: Afventer
Underviser: Pia Fonnesbech
Dette kursus blev sidst afviklet i april 2018. Hold øje med nyhedsmailen KUNSTNOMADEN hvis du vil vide hvornår kurset arrangeres næste gang.
Cinque Terre er et fantastisk sted at hente inspiration for alle som laver billeder. Derfor er det et fantastisk sted for dig hvis du savner inspiration i dit kreative arbejde efter en mørk og kold vinter på de nordlige breddegrader.
Helt perfekt er det hvis du også er en livsnyder som holder af at slutte dagens arbejde med en overdådig italiensk middag, tilberedt på dejlige, friske råvarer.
I løbet af ugen kommer du rundt til de 5 små bilfrie middelalderbyer på kanten af Middelhavet, som tilsammen udgør det UNESCO fredede nationalepark Cinque Terre. Du vil opleve at byerne hver især overrasker med unik beliggenhed på stejle klipper ved havet, og overgår hinanden i spektakulære udsigter. De har alle præcis den charme, arkitektur og farverigdom som vi billedmagere er så vilde med.
Området er yderst velegnet for os, fordi man nemt kommer rundt med det lille lokaltog som går lige ved hotellet – det giver en stor frihed i det daglige arbejde.
Vi bor i Levanto, en lille, hyggelig markedsby som har præcis den afslappede atmosfære der kendetegner disse små spektakulære landsbyer. Levanto ligger i en lille bugt godt beskyttet af de omgivende bjerge, og har derfor et særligt mildt klima.
Du får dejlige, solrige forårsdage i Levanto på denne årstid, og byen er et perfekt udgangspunkt for daglige udflugter med farver, skitsebøger og kamera. En anden stor fordel ved at komme så tidligt er, at vi undgår de store turiststrømme i højsæsonen, som starter allerede umiddelbart efter at vi er taget hjem.
MALEKURSUS MED PIA FONNESBECH
Uanset om du arbejder med arkitektur, landskaber, himmel og hav eller abstraktioner, kommer du til at holde af de 5 smukke middelhavsbyer, som har hver deres særlige skønhed:
# I Monterosso al Mare klynger de karakteristiske blå, røde og gule huse sig til klipperne, mange ligger helt ude på klippekanten. Man fascineres ved tanken om de mennesker der i sin tid besluttede at bygge en by på denne vanskelige plet på jord!
# I Manarola slynger de farverig huse sig op ad klippesiderne, og her finder vi den smukkeste udsigt ud over byens naturlige klippehavn, som også danner et naturligt havbad. Husk badedragten hvis du fristes af en frisk dukkert. De sidste par år har Manarola været deltagernes foretrukne.
# Riomaggiore ligger i meget kuperet terræn og kræver gode ben. De bedste motiver findes efter mange mange trapper – belønningen er stor!
# Corniglia ligger på en højderyg med vin-terrasser i ryggen, og en storslået udsigt over det azurblå Middelhav. Herfra er der gode muligheder for en afstikker ind i baglandet.
# Vernazza bliver af mange betegnet som den smukkeste af alle byerne! Byens fæstning understreger middelalderstemningen, og fra slottets tårn fortaber man sig fuldstændigt i sig en fantastisk udsigt over havnen med de farverige både.
Pia Fonnesbech underviser hver dag kl 9-16. Kurste er for dig der er professionel billedkunstner, ambitiøs amatør eller passioneret begynder. Du bestemmer selv om du vil male akryl eller akvarel, tegne eller fotografere. For Pia handler det om at hjælpe dig med at finde ind til dit unikke udtryk, uanset hvilket medie du arbejder med.
Du får en undervisnings-fri dag midt på ugen, hvor du på egen hånd kan se eller gense de steder du drages af. Der findes mange muligheder for at vandre ind i landet og se på kirker, kapeller og vin-terrasser, ligesom vi varmt vil anbefale at tage en turbåd for at se de smukke byer fra kystsiden – eller du kan tage toget til Firenze hvis du trænger til lidt pulserende storby.
PRIS
- Evt. tillæg for singleværelse: DKK x.xxx
- PRISEN INKLUDERER:
- ✔Balkon til de første 3 tilmeldte
- ✔ Fly & lufthavnstransport tur/retur i privat bus
- ✔ 7 overnatninger med morgenmad
- ✔ Kursus som beskrevet
- Medbring selv alle materialer – se Pias forslag til pakkeliste
Hold øje med KUNSTNOMADEN
– så får du besked når vi arrangerer dette kursus igen.
Du kan tilmelde dig nyhedsmailen KUNSTNOMADEN nederst på denne side.
REJSEN
Afgang fra CPH Lufthavn med direkte fly til Milano. Her afhentes vi af privat bus, som kører os til hotellet.
Hjemrejse ligeledes med tranport i privat bus til Milano. Herfra direkte fly til CPH.
I Kunstnomaden kan du følge med i vores aktiviteter, vi skriver når nye kunstkurser er på vej.
Tilmeld dig Kunstnomaden, så hører du fra os når vi har nyt til dig.
Venlig hilsen
kursusarrangør