Malekursus
Essaouira Marokko
Underviser: Pia Fonnesbech
Under opholdet i kystbyen Essaouira, tidligere kendt som “the Jewel of the Atlantic”, bruger vi dagene på at lade os betage af farvespillet og livet i denne easy-going fiskerby. Essaouira har rigtig meget at byde på set med malerøjne, og har i årenes løb tiltrukket kunstnere fra hele verden. De hvide huse, blå vinduer og blå / grønne mosaikker, som spiller smukt op til havet og fiskerbådene uden for byens mure, giver liv til maleriet når du arbejder med farverne her på kanten af havet.
Byens gader og stræder, den gamle fæstning omkring byen, havet, fiskerbådene, fiskemarkeder ……. det er prioriteringens kunst når du jagter motiver i Essaouira. Vi arbejder både på riadens tagterrasse, og rundt omkring i byen.
Malere som Matisse, Delacroix og Klee har i tidens løb ladet sig inspirere, og fundet de smukkeste farver i Marokko. Også Pia Fonnesbech og tidligere deltagere har aldeles tabt sit malerhjerte til dette skønne, sansemættede land. Når vi rejser i april skal øjnene lige vænne sig til omstillingen fra de dæmpede, kolde vintertoner, til den sollyse, klare og stærke farveskala der møder os i Essaouira.
Når vi rejser til Marokko bor vi på traditionelle riads inden for murene i den gamle bydel. Et riad er et traditionelt marokkansk hus eller pallads bygget op omkring en indre gårdsplads, som taget ud af 1001 nats eventyr. Der er en særlig magisk stemning med typisk arabisk møblering, smukke udskæringer, små terrasser med siddearrangementer, planter og fontæner. Når du trænger til en pause fra byens trængsel arbejder du hjemme på terrassen, som også er udgangspunkt når Pia starter kursusdagen.
MALEKURSUS MED PIA FONNESBECH
Pia vil i ugens løb føre dig rundt til et væld af spændende motiver og gode arbejdspladser. Vi vil bruge dagene på udvalgte torve og pladser, på havnen og i gader og stræder, så husk at pakke en fornuftig, let dagturs rygsæk med godt papir, tegnegrej og farver efter eget valg. Små tuber med akryl er lettere at tage med på tur end de store dåser – akvarel, oliekridt og pastelkridt er meget også velegnet til en tur som denne. Husk også at tage fotos!
Det kan varmt anbefales at arbejde i en rejsedagbog med papir af god kvalitet – du kan forvente at producere en betydelig mængde skitser og små billeder i ugens løb, mens du suger farverne til dig – denne rejse kommer til at kunne ses, også i de billeder du maler længe efter du er kommet hjem.
Kurset er for alle – begyndere, øvede, og professionelle kunstnere kan have stort udbytte af Pias kursus, som bygger på en høj grad af individuel sparring. For Pia er formålet med undervisningen altid at hjælpe dig til at udvikle dit eget billedsprog, uanset valg af motiv og materiale.
DU ER VELKOMMEN
Du er velkommen til at kontakte Pia hvis du har spørgsmål vedrørende undervisning og materialer.
Pia Fonnesbech Tlf. +45 6080 5233 / piafonnesbech@gmail.com
PRIS
- Evt. tillæg for singleværelse: 998 DKK
- PRISEN INKLUDERER:
- ✔ Fly og lufthavnstransfer tur/retur i privat bus
- ✔ 7 overnatninger med morgenmad
- ✔ Velkomstmiddag den første aften
- ✔ Kursus som beskrevet
- Medbring selv alle materialer – se Pias forslag til pakkeliste
- Du skal påregne udgifter til drikkepenge, og entre på diverse udflugter.
TILMELDING
Kipling Travel er teknisk arrangør på denne malerejse, som derfor er dækket under Rejsegarantifonden.
Hvis du vil med kan du blot sende besked via formularen nedenfor her, så kontakter vi dig hurtigst muligt i kontorets åbningstid
Eller du kan ringe til Kipling Travel på tlf. +45 4716 1220 for tilmelding.
Du betaler DKK 3.000 ved tilmelding, resten betales senest 90 dage inden afgang
MALEKURSUS MAROKKO
REJSEN
Afgang fra CPH Lufthavn til Marrakesh via Madrid. Vi afhentes i lufthavnen af privat bus som kører os til Essaouira. Køreturen varer ca 1,5 timer.
På hjemrejsedagen afhentes vi ligeledes med privat bus til lufthavnen retur til CPH via Madrid.
Underviseren rejser sommetider i forvejen for at planlægge de sidste detaljer for ugens undervisning på stedet. Gruppen vil, så vidt muligt, blive booket ind på flyet sådan at I sidder samlet, så du kommer til at hilse på de andre deltagere når I sidder i flyet.
Underviseren vil, så vidt det er muligt, modtage gruppen ved ankomsten i lufthavnen, eller senest ved check-inn på hotellet.