Malekursus København Sommerworkshop uge 31
Kursusdato: Ikke planlagt
Underviser: Mia-Nelle Drøschler
Som professionel billedkunstner vil Mia-Nelle gå i dialog og komme helt tæt på din maleproces, ved at spørge, lytte og vejlede. De primære fokusområder er håndværk og indhold, og du får først og fremmest et godt ”eftersyn” af din maleriske værktøjskasse. Sammen kigger I på farve, komposition og penselteknik, og du udvider i ugens løb din værktøjskasse, eller skaber den helt fra grunden sammen med Mia-Nelle, afhængigt hvor du er i dit maleri.
Vi taler hele tiden om hvad du maler – og hvorfor … er der motiver du finder mere interessante end andre? Hvad er dit foretrukne oplæg – fotografi, erindring, eller noget tredje?
Mulighederne er mange, og det kan føles uoverskueligt at stå alene og male. Det gør du ikke her, og den vejledning du modtager er noget du kan tage med dig videre, og bruge når du igen står alene med maleriet. Du bliver trænet i at tage de nødvendige beslutninger, de svære valg og fravalg, som er så afgørende når du maler. Når mulighederne er mange er det vigtigt at finde ind til hvad præcis der er interessant for dig i dit maleri.
Det er Mia-Nelles erfaring, både som udøvende billedkunstner og underviser, at hvis vi ønsker at styrke vores bevidsthed, har vi brug for tæt sparring og dialog. Med max 10 deltagere på dette hold, har du god tid til den individuelle vejledning, ligesom det giver god ro og mulighed for at sparre indbyrdes.
I ugens løb opstår givende samtaler mellem kursister, for alle har det til fælles, at lige nu er fokus på ”at komme videre” med maleriet, og i denne uge tager vi et skridt på vejen, sammen. Dette er én af de helt store fornøjelser for Mia-Nelle som underviser – at opleve og være med i disse samtaler, som med både malerglæde og humor skaber nye fællesskaber, født af en fælles interesse.
Fællesundervisningen om morgenen varer omkring en time. Her gennemgår Mia-Nelle udvalgte malere fra kunsthistorien og vores samtid, som har relevans for en eller flere på holdet. Mia-Nelle skræddersyr oplæggene fra dag til dag, så du ud over at få indblik i maleriets kontekst, også får inspiration og referencer til dit eget udgangspunkt. I undervisningen indgår også øvelser der er relevante for dig og dine medkursister, alt sammen med formålet at udvide din maleriske værktøjskasse, og bringe dit maleri til et nyt niveau.
Alle er velkommen. Uanset om du maler abstrakt eller figurativt, om du maler akryl, olie (Vandbaseret – ingen opløsningsmidler) eller akvarel, arbejder med artistbooks, collager eller foto, kan du få stor glæde af Mia-Nelles metoder og værktøjer.
Vi oplever at blandede hold giver en god synergi, det gælder også når vi arbejder med deltagere på forskellige niveauer:
- Er du begynder får du i ugens løb en praktisk introduktion til Mia-Nelles værktøjer, som giver dig et rigtig godt afsæt til dit videre arbejde.
• Hvis du er øvet maler får du et nyt overblik over dine processer og metoder, som gør dig i stand til at styre dit maleri gennem bevidste valg.
• Som prof billedkunstner får du stort udbytte af at sparre dine egne erfaringer og metoder med Mia-Nelle.
Vi har max 10 deltagere på holdet, det giver god tid til samtale og fordybelse med hver enkelt.
DU ER VELKOMMEN
Du kommer til at arbejde i rolige lokaler ved Søerne i København, hvor du har staffeli og egen arbejdsplads. Materialer medbringer du selv – se Mia-Nelles forslag til pakkeliste HER.
PRIS
pr uge- Den angivne pris er pr uge.
- PRISEN INKLUDERER:
- ✔ 30 timers undervisning, mandag-fredag kl 10-16
- ✔ Staffeli, bord, stol og god arbejdsplads til alle
- Medbring selv alle materialer – Tjek Mia-Nelles forslag til pakkeliste HER
- Husk at medbringe egen forplejning
TILMELDING
Du tilmelder ved online betaling via linket nedenfor.
Din tilmelding er bindende. Hvis du bliver forhindret er du velkommen til at give pladsen videre til en anden, vi hjælper dig med at videresælge pladsen hvis vi har venteliste. Dette gælder også hvis du ønsker at flytte til et andet kursus.
Vi returnerer din betaling hvis en fra vores venteliste overtager din plads. Vi fratrækker 500 DKK i betalingsgebyr ved tilbagebetaling, beløbet dækker vores faktureringsomkostninger.
Vi gennemfører med minimum 8 deltagere, og forbeholder os retten til at aflyse senest den 2 uger inden kursus start, hvis vi ikke har tilsttrækkeligt mange deltagere. I tilfælde af aflysning fra vores side får du naturligvis din fulde indbetaling retur.
Undervisningen foregår på Nørre Søgade 43, 1370 København K
Københavns Kunstskole
AKTUELLE MALEKURSER & TEGNEKURSER I KØBENHAVN
Ingen resultater fundet
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.