Malekursus

Marrakesh, Marokko

Kursusdato: 7-14 oktober 2025
Underviser: Pia Fonnesbech

Hvis du drømmer om at rejse til eksotiske steder for at male i godt selskab, så er denne malerejse absolut et super godt bud. De billeder vi ser når Pia har malerhold i “crazy” smukke Marrakesh er helt særlige, i Marrakesh finder du inspiration overalt.

Du bor på ægte Marrokansk vis på riad i souken, og har således det ægte, pulserende, farverige og sansemættede byliv lige uden for gadedøren.

Malere som Matisse, Delacroix og Klee har i tidens løb ladet sig inspirere, og fundet de smukkeste farver i Marokko. Også Pia Fonnesbech og tidligere deltagere har aldeles tabt sit malerhjerte til den lyserøde, sansemættede by,

I Marrakesh vil Pia præsentere dig for palladser, torve, cafeer og museer i vores nærområde. Du bliver fortrolig med at finde rundt, så du selv kan vælge hvilke områder du evt. vil vende tilbage til og fordybe dig i senere, eller du kan vælge at følges med Pia rundt i løbet af dagen.

Når vi rejser til Marokko bor vi på traditionelle riads inden for murene i den gamle bydel. Et riad er et traditionelt marokkansk hus eller pallads bygget op omkring en indre gårdsplads, som taget ud af 1001 nats eventyr. Der er en særlig magisk stemning med typisk arabisk møblering, smukke udskæringer, små terrasser med siddearrangementer, planter og fontæner. Når du trænger til en pause fra byens trængsel arbejder du hjemme på terrassen, som også er udgangspunkt når Pia starter kursusdagen.

MALEKURSUS MED PIA FONNESBECH

Pia vil i ugens løb føre dig rundt til et væld af spændende motiver og gode arbejdspladser. Vi vil bruge dagene på udvalgte torve, paladser, i parker gader og stræder, så husk at pakke en fornuftig, let dagturs rygsæk med godt papir, tegnegrej og farver efter eget valg. Små tuber med akryl er lettere at tage med på tur end de store dåser – akvarel, oliekridt og pastelkridt er meget også velegnet til en tur som denne. Husk også at tage fotos!

Det kan varmt anbefales at arbejde i en rejsedagbog med papir af god kvalitet – du kan forvente at producere en betydelig mængde skitser og små billeder i ugens løb, mens du suger farverne til dig – denne rejse kommer til at kunne ses, også i de billeder du maler længe efter du er kommet hjem.

Kurset er for alle – begyndere, øvede, og professionelle kunstnere kan have stort udbytte af Pias kursus, som bygger på en høj grad af individuel sparring. For Pia er formålet med undervisningen altid at hjælpe dig til at udvikle dit eget billedsprog, uanset valg af motiv og materiale.

DU ER VELKOMMEN

Du er velkommen til at kontakte Pia hvis du har spørgsmål vedrørende undervisning og materialer.

Pia Fonnesbech Tlf. +45 6080 5233 / piafonnesbech@gmail.com

TILMELDING

Kipling Travel er teknisk arrangør på denne malerejse, som derfor er dækket under Rejsegarantifonden.

Hvis du vil med kan du blot sende besked via formularen nedenfor her, så kontakter vi dig hurtigst muligt i kontorets åbningstid

Eller du kan ringe til Kipling Travel på tlf. +45 4716 1220 for tilmelding.

Du betaler depositum ved tilmelding, resten betales senest 70 dage inden afgang

MELEKURSUS MAROKKO

REJSEN

Afgang fra CPH Lufthavn med formiddagsfly, direkte til Marrakesh. Vi afhentes i lufthavnen af privat bus.

På hjemrejsedagen afhentes vi til morgenfly retur til CPH.

 

Underviseren rejser sommetider i forvejen for at planlægge de sidste detaljer for ugens undervisning på stedet. Gruppen vil, så vidt muligt, blive booket ind på flyet sådan at I sidder samlet, så du kommer til at hilse på de andre deltagere når I sidder i flyet.

Underviseren vil, så vidt det er muligt, modtage gruppen ved ankomsten i lufthavnen, eller senest ved check-inn på hotellet.

ANDRE AKTUELLE KUNSTKURSER

Malekursus Ischia Italien

Kursusdato: 14 DAGE: 30 april - 14 maj 2025
Underviser: Pia Fonnesbech
6 LEDIGE PLADSER

Når du tager på malekursus på den Italienske ø Ischia, kommer du til at bo og arbejde midt i den gamle bydel. Du får den smukkeste udsigt når du arbejder “hjemme” på tagterrassen, og det er nemt at tage på inspirations-tur på øen. Motiverne finder du overalt, uanset om du foretrækker landskaber, himmel og hav, arkitektur eller noget helt fjerde.

læs mere

Akvarelkursus Paleohora Kreta

Kursusdato: 14-21 Oktober 2025
Underviser: Ida F. Ferdinand

Når du tager på akvarelkursus med Ida Ferdinand til Paleohora, kommer du til at bo og arbejde bogstaveligt talt i vandkanten i denne easy-going lille landsby. Det er nemt at komme rundt i området når vi tager på farvejagt med papir og pensler.

læs mere

Malekursus København Sommerworkshop uge 29

Kursusdato: Den 14.-18. juli 2025
Underviser: Pia Fonnesbech

Pias malekursus handler om at hjælpe dig med at finde frem til, og blive bevidst om, dit unikke billedsprog. Du får sparring og inspiration som guider dig hen mod det, der gør dit udtryk personligt og originalt. Pias store erfaring som billedkunstner og underviser gør, at hun hurtigt spotter de ting du ikke selv ser, og du kommer til at opdage nye sider af dit maleri.

læs mere

Malekursus København Sommerworkshop uge 30

Kursusdato: Den 21.-25. juli 2025
Underviser: Pia Fonnesbech

I denne uge har Pias oplæg fokus på mennesket som figur i maleriet og kunsten, eks hele mennesket, kroppen, portrættet, abstraktionen. Du kan som altid arbejde med din egen motivkreds, Pia underviser individuelt med det fokus du vælger. Som oplæg kan du bruge fotos, eller du kan arbejde med parafraser af andre kunstværker, mulighederne er mange

læs mere