Malekursus
Sardinien, Italien
Underviser Pia Fonnesbech
Kursusdato: juni 2021
Underviser: Pia Fonnesbech
På dette malekursus har du rig mulighed for at koble helt fra og lade dig inspirere af stedets unikke stemning, fantastiske udsigter og smukke natur. Du bor og arbejder i 800 meters højde, på en bjergskråning, hvor du har bjerget i ryggen og en naturpark med oldgamle, skulpturelle egetræer foran dig, skrånende ned til dalen hvor byen Oliena ligger. Stedet tiltrækker vandrere og botanikere, som kommer for at nyde og studere stedets varierende og rige natur.
Stedet er siden 1981 blevet drevet af et lokalt cooperativ, som sætter en ære i at levere en helt unik stemning som de selv værdsætter meget højt, og som de er overbeviste om kun kan findes lige præcis her – de siger blandt andet: “The silence and beauty of the area, the goodness of its products and the deep roots of its people, have always helped us greatly. Our job in this place has never been easy or simple, but it has almost always been great – and we are proud to be always here, in perfect harmony with this mountain and the world, to satisfy the yearning for happiness that drives our guests to meet us. Take back your soul, come to Monte Maccione!”
Her kommer du til at opleve et sted som betyder meget for de mennesker der bor og arbejder her, og roen, glæden og nærværet kommer til at smitte af på dit arbejde med farverne, og på dit kreative flow i ugens løb. Vi er langt væk fra byer, butikker, trafik og fortyrrende fristelser – her kommer vi for at koncentrere os om maleriet.
MALEKURSUS MED PIA FONNESBECH
Det er i høj grad dig selv der sætter dagsordenen for din uge – måske ved du allerede hjemmefra hvad du gerne vil arbejde med – måske er du helt åben for at suge nye indtryk til dig og se hvad der dukker op? Uanset hvad dine ønsker er, så vil du i dialog med Pia have mulighed for at fordybe dig i maleriet med udgangpunkt i dine egne ønsker og formåen.
I løbet af ugen vil Pia gennemgå relevante emner og kunstnere, Pia tager gerne udgangspunkt i gruppens ønsker og behov.
Pia underviser hver dag kl 9-16, kun afbrudt af en times frokostpause. Midt på ugen har du en fridag, hvor du kan vælge at arbejde videre på egen hånd. Pia arrangerer gerne fællesudflugt for dem som ønsker det på fridagen, det aftales når i er ankommet.
Alle kan deltage på kurset, begyndere, øvede og erfarne malere kan få udbytte af Pias undervisning og individuelle sparring. Du bestemmer selv om du vil tegne, male, arbejde med akvarel, fotografere eller arbejde i tegneprogram på Ipad. Pia skræddersyr gerne forløbet efter kursisternes ønsker, du kan skrive til Pia og aftale på forhånd hvis du har særlige ønsker til Pias oplæg.
Vi har et fælles arbejdsområde til rådighed hvor vi kan samles til Pias oplæg, og ellers er du velkommen til at slå dig ned hvor du har lyst. Tag vandrestøvlerne med hvis du vil hente inspiration og energi i området omkring dig, det kan varmt anbefales.
DU ER VELKOMMEN
Du er velkommen til at kontakte Pia hvis du har spørgsmål vedrørende undervisning og materialer.
Pia Fonnesbech: Tlf. +45 6080 5233 / piafonnesbech@ gmail.com
PRIS
+ Hotelskat 2 EU pr døgn, som betales direkte til hotellet på afrejsedagen
+ Evt. tillæg for enkeltværelse: DKK 698 – vi har 3 enkeltværelser
- Tillæg for dobbelværelse brugt som enkeltværelse DKK 1.398
- PRISEN INKLUDERER:
- ✔ Fly & lufthavnstransport tur/retur i privat bus
- ✔ 7 overnatninger med morgenmad + frokost på ankomstdagen
- ✔ Kursus som beskrevet
- Herudover skal du påregne udgifter til øvrige måltider, samt evt. udflugter.
- Medbring selv alle materialer – se Pias forslag til pakkeliste
TILMELDING
Kipling Travel er teknisk arrangør på denne malerejse, som derfor er dækket under Rejsegarantifonden.
Ring til Kipling Travel hvis du ønsker at booke en plads: Tlf. +45 4716 1220
Eller du kan sende en besked her, så kontakter vi dig hurtigst muligt i kontorets åbningstid
Du betaler DKK 3.000 ved tilmelding, resten betales senest 2 måneder før afgang
Malekursus Sardinien
REJSEN
Fly tur/retur fra CPH Lufthavn til Olbia via Mûnchen.
Vi afhentes af privat bus i Olbia, køreturen varer ca 1,5 timer.
Underviseren rejser sommetider i forvejen for at planlægge de sidste detaljer for ugens undervisning på stedet. Gruppen vil, så vidt muligt, blive booket ind på flyet sådan at I sidder samlet, så du kommer til at hilse på de andre deltagere når I sidder i flyet.
Underviseren vil, så vidt det er muligt, modtage gruppen ved ankomsten i lufthavnen, eller senest ved check-inn på hotellet.
ANDRE AKTUELLE KUNSTKURSER
Malekursus Ischia Italien
Underviser: Pia Fonnesbech
14 DAGE
Når du tager på malekursus på den Italienske ø Ischia, kommer du til at bo og arbejde midt i den gamle bydel. Du får den smukkeste udsigt når du arbejder “hjemme” på tagterrassen, og det er nemt at tage på inspirations-tur på øen. Motiverne finder du overalt, uanset om du foretrækker landskaber, himmel og hav, arkitektur eller noget helt fjerde.
læs mereAkvarelkursus Paleohora Kreta
Underviser: Ida F. Ferdinand
Afventer periode
Når du tager på akvarelkursus med Ida Ferdinand til Paleohora, kommer du til at bo og arbejde bogstaveligt talt i vandkanten i denne easy-going lille landsby. Det er nemt at komme rundt i området når vi tager på farvejagt med papir og pensler.
læs mereMalekursus Marrakesh, Marokko
Underviser: Pia Fonnesbech
Afventer periode
Når du tager på malekursus i Marokko får du fokus på at indfange og udtrykke det virvar af eksotiske farver, lyde og dufte du finder i dette “crazy”, skønne land. Du bor på ægte Marrokansk vis på riad i souken, og har det farverige og sansemættede byliv lige uden for gadedøren. Den lyserøde ørkenby Marrakesh sætter spor i dit maleri længe efter du er kommet hjem
læs mereMalekursus København Sommerworkshop uge 29
Underviser: Pia Fonnesbech
Pias malekursus handler om at hjælpe dig med at finde frem til, og blive bevidst om, dit unikke billedsprog. Du får sparring og inspiration som guider dig hen mod det, der gør dit udtryk personligt og originalt. Pias store erfaring som billedkunstner og underviser gør, at hun hurtigt spotter de ting du ikke selv ser, og du kommer til at opdage nye sider af dit maleri.
læs mereMalekursus København Sommerworkshop uge 30
Underviser: Pia Fonnesbech
I denne uge har Pias oplæg fokus på mennesket som figur i maleriet og kunsten, eks hele mennesket, kroppen, portrættet, abstraktionen. Du kan som altid arbejde med din egen motivkreds, Pia underviser individuelt med det fokus du vælger. Som oplæg kan du bruge fotos, eller du kan arbejde med parafraser af andre kunstværker, mulighederne er mange
læs mere