Møn Retreat Akvarelkursus med Ida Ferdinand

Kursusdato: juni 2021
Underviser: Ida F. Ferdinand

Møn er mild, Møn er duvende bakker og historiske gravhøje, kilometervis af sandstrande og dramatiske klinter.

Øens natur har været en inspiration for danske malere siden guldalderen i 1800-tallet, og taler fortsat til kunstnere i dag. Der er en særlig atmosfære på øen, et godt lys og et imødekommende miljø, som alt sammen bliver en del af dette kursus.

Ida Ferdinand bor på Møn i sommerhalvåret, her har hun sit atelier. Hun ser frem til på dette kursus at dele glæden ved Møns smukke natur som underviser og vært for malerholdet.

Akvarel er godt til at fange lys, stemning og former i naturen og det skal vi arbejde med på Møn. Akvarellen kan så meget med så få midler. Et stykke hvidt, sugende papir, en lille æske farver og et par pensler er let at tage med overalt, og kan bruges til hurtige skitser eller sirlige, grundige fortolkninger af det vi lige har omkring os.

Vi vil fortrinsvis arbejde udendørs i haven og på arbejds-udflugter i det omkringliggende landskab, og hvis vejret driller rykker vi ind i vores egen malersal. Vil du op i størrelse og male store akvareller, er det oplagt at gøre det under Idas kyndige vejledning i malersalen.

Det kræver ingen specielle forudsætninger at deltage i dette kursus. Det er lysten der driver værket, og der er meget at hente uanset om du er ny, øvet eller meget erfaren maler.

I undervisningen lægger Ida vægt på den enkelte kursists eget udtryk, erfaring og ønske om motivkreds. Du får netop de udfordringer som styrker det unikke billedsprog du har med dig, og Ida vil guide dig hen mod det udtryk du ønsker at opnå.

‘Hver dag starter med en fælles øvelse, hvor farve, komposition og ornament er centrale begreber. Det vil danne grundlaget for hver enkelt deltagers eget arbejde med billederne.

Møn Retreat Center ligger i udkanten af landsbyen Damme (udtalt dame). Stedet blev bygget i 1930´erne og fungere i mange år som plejehjem, indtil yngre kræfter i dag har lagt energi og arbejde i at omdanne stedet til et hyggeligt, charmerende kursuscenter. Vi er omgivet af smukke landskaber og har blot et par km til stranden, her kommer du hurtigt til at føle dig hjemme og fri til at fokusere på de gode udsigter og mange motiver.

Retreatets kok forkæler os med 3 daglige, hjemmelavede måltider, og vi laver selv kaffe og the i løbet af dagen i thekøkkenet.

Ida arrangerer maler-dag ved Møns Klint, som ligger blot en halv times kørsel fra retreatet. En udflugt til Fanefjord Kirke, med Danmarks fineste kalkmalerier vil også give inspiration til maleriet, ligesom spontane gå-ture i området med farver og pensler er oplagt i ugens løb.

Udflugterne kan foregå med offentlig transport, eller vi kan deles om udgiften til benzin, hvis et par deltagere vil stille bil til rådighed. Udgifter forbundet med udflugterne er ikke inkluderet i prisen.

Hvis du kommer med offentlig transport tager du bussen fra Vordingborg, den stopper 200 m fra Møn Retreat center.

Forslag til pakkeliste: Se pakkelisten for Idas akvarelrejse til Paleohora HER

 

Tilmelding

Hold øje med nyhedsmailen KUNSTNOMADEN, så får du besked når det er muligt at forhåndsreservere til akvarelkruset på Møn.

Du kan komme på listen til >> KUNSTNOMADEN her <<

ADRESSEN

Møns Retreat Center, Vollerupgade 2A, 4792 Askeby

Hvis du kommer med offentlig transport er det let at tage bussen fra Vordingborg – den stopper 200 m fra Møn Retreat Center.

Kommer du i bil finder du parkeringsplads på retreatet.

ANDRE AKTUELLE KURSER MED IDA FERDINAND

Akvarelkursus Paleohora Kreta

Kursusdato: 14-21 Oktober 2025
Underviser: Ida F. Ferdinand

Når du tager på akvarelkursus med Ida Ferdinand til Paleohora, kommer du til at bo og arbejde bogstaveligt talt i vandkanten i denne easy-going lille landsby. Det er nemt at komme rundt i området når vi tager på farvejagt med papir og pensler.

læs mere

Akvarelkursus Nafplion Grækenland

Underviser: Ida F. Ferdinand

Nafplion bliver ikke for ingenting kaldt Grækenlands smukkeste by – overalt er du omgivet af en græsk skønhed og charme som kan give enhver akvarelmaler trang til at finde farverne frem (nogle af os vil nok mærke en anelse præstationsangst?) Ida Ferdinand vil vejlede dig i arbejdet og guide dig rundt til de mest interessante steder i byen og området omkring dig.

læs mere