Weekend Tegnekursus København Anita Viola Nielsen

Kursusdato: 1+2 maj 2021
Underviser: Anita Viola Nielsen
AFLYST pga retstriktioner

Tag med på et anderledes tegnekursus med Anita Viola Nielsen, med fokus på det kreative frirum, hvor du bliver i stand til at skabe udtryksfulde tegninger der går i dialog med beskueren. Her taler vi ikke om den teknisk ”perfekt udførte” tegning, hvor perspektiv og lighed med motivet kan måles og vurderes – det handler om hvornår en tegning rammer os fordi den har en kunstnerisk kvalitet vi kan mærke og italesætte.

Tag med på opdagelse i tegningens givende univers og udforsk tegningens forskellige sprog i form, tekstur, toning, stoflighed, flade og streg. Mange billedkunstnere oplever at tegning udgør basis for deres kunstneriske arbejde, og Anita vil give dig en række værktøjer hun selv bruger i sin kunst.

Vi vil kigge på andre kunstneres tegninger, og se på hvad der gør disse tegninger interessante for beskueren. Vi vil også undersøge hvorfor nogle børnetegninger kan have kunstnerisk kvalitet, og hvordan vi kan omsætte den til viden i vores egen praksis.

Du kommer ikke til at arbejde med centralperspektiv og opmåling af motivet i klassisk forstand denne weekend. Du får værktøjer og øvelser der sætter dig i stand til at bruge tegningens særlige virkemidler til at skabe liv og dybde i billedet, på en fri og legende måde.

Tag med på en weekend der handler om at du:

  • Undersøger og udvikler dit unikke sprog på papiret
  • Giver din tegning en ny kunstnerisk bevidsthed og kvalitet
  • Vækker din egen og beskuerens nysgerrighed og sanselighed
  • Udvider din værktøjskasse som billedskaber
Det er ikke væsentligt hvor meget du har tegnet tidligere, alle kan få stort udbytte af kurset. På blandede hold opstår en god synergi-effekt, og du kan bruge dette kursus til at komme igang med tegning, til at komme videre derfra hvor du er lige nu, eller få ny inspiration og nye arbejdsmetoder hvis du allerede er en øvet tegner.
Det eneste du behøver for at komme i gang er:
en A3 tegneblok, blyanter – især 2B, 4B og 6B, evt. tegnekul / kridt.
Det er en god ide også at medbringe papir i en billigere kvalitet, du kommer til at tegne mange tegninger og øvelser i løbet af weekenden.
 
Du kommer til at arbejde i lyse, rolige lokaler på Fabrikken for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 København.

 

TILMELDING

Tilmeld via online betaling, du følger blot linket herunder.

Din tilmelding er bindende. Hvis du senere bliver forhindret i at deltage er du velkommen til at give pladsen videre til en anden.

Dette gælder også hvis du ønsker at rykke til et andet kursus.

Vi hjælper dig med at sælge pladsen hvis vi har venteliste.

 

TILMELDING

Tilmeld via online betaling, du følger blot linket herunder.

Din tilmelding er bindende. Hvis du senere bliver forhindret i at deltage er du velkommen til at give pladsen videre til en anden.

Dette gælder også hvis du ønsker at rykke til et andet kursus.

Vi hjælper dig med at sælge pladsen hvis vi har venteliste.

Fabrikken for Kunst og Design

AKTUELLE MALEKURSER & TEGNEKURSER I KØBENHAVN

Malekursus København Sommerworkshop uge 29

Kursusdato: Den 14.-18. juli 2025
Underviser: Pia Fonnesbech

Pias malekursus handler om at hjælpe dig med at finde frem til, og blive bevidst om, dit unikke billedsprog. Du får sparring og inspiration som guider dig hen mod det, der gør dit udtryk personligt og originalt. Pias store erfaring som billedkunstner og underviser gør, at hun hurtigt spotter de ting du ikke selv ser, og du kommer til at opdage nye sider af dit maleri.

læs mere

Malekursus København Sommerworkshop uge 30

Kursusdato: Den 21.-25. juli 2025
Underviser: Pia Fonnesbech

I denne uge har Pias oplæg fokus på mennesket som figur i maleriet og kunsten, eks hele mennesket, kroppen, portrættet, abstraktionen. Du kan som altid arbejde med din egen motivkreds, Pia underviser individuelt med det fokus du vælger. Som oplæg kan du bruge fotos, eller du kan arbejde med parafraser af andre kunstværker, mulighederne er mange

læs mere